Selvom spiritismen ikke er en religion, så er vi altid glade for at blive inviteret til uddannelsesinstitutioner for at fortælle om vores livssyn og trosretning. Den 12. november 2024 besøgte Juki Tauchi Svendborg Gymnasium (igen) som ungerepræsentant og bestyrelsesmedlem i Spiritismens Trossamfund.

Fra hjertet TAK, Juki, for at tage fri fra dit daglige job i Fredericia og bruge dagen på at inspirere unge mennesker og have en god, uformel snak med dem om livets facette.

Juki beskriver sin dag således:

“Vejen fører mig til Svendborg Gymnasium, hvor Spiritismens Trossamfund er inviteret til at fortælle om, hvad vi står for.

Turen fra Fredericia til Svendborg var smuk med masser af solskin i november kulden. Da jeg ankommer og står foran indgangen til gymnasiet, beder jeg om, at mine åndelige vejleder rykker tættere på og lader mig mærke, at de er nærværende.

Energien var anderledes end sidst, jeg besøgte stedet. I dag var den rolig, dyb og havde en stor masse af “eftertænksomhed”. Jeg spurgte den åndelige verden, hvad jeg skulle forberede mig på at møde ….. og jeg fik et svar:

“Du skal spørge de unge spiritister om hjælp. De vil kunne undervise og vejlede, vi andre i, hvordan kommunikation og interaktion skal ske. Vi ved, at forandringen er i gang. Dét vi ikke ved er, hvordan vi gør. Det kan de unge fortælle os”.

Jeg blev bedt om at fokusere på: Håbet, forandringerne i verden, for højt tempo i verden, at det ikke drejer sig om dig, men om fællesskabets bånd.
I dagens lektioner var der en ualmindelig ro blandt de unge. De var nysgerrige og spurgte en del ind til metoder og om, hvordan vi lever med spiritismen. Mine svar kom med hjælp fra den åndelige verden, og jeg lod mig være det medie, ånderne havde brug for.

Det betød, at der kom en del spørgsmål fra mig til de unge (altså omvendt). Dette gjorde disse lektioner anderledes. Nu er det tid til at finde vejen sammen med de unge spiritister.

Lige som sidste år var der en stor interesse i at møde Spiritismens Trossamfund. I år havde jeg fundet Danmarks bedste bolcher, som igen var et hit. 

Jeg kørte derfra med en følelse af at havde gjort en forskel for de unge mennesker og spiritister, der med besøget er blevet inviteret indenfor i spiritismens verden.

Kærligst Juki”