Lørdag, den 30. oktober 2021:

Dagen startede helt perfekt med den smukkeste solopgang ved Aktivhuset Olsbækken… Fuglene fløj omkring os ved den hyggelige snoet å ved huset under broen, som for os symboliserer brobygning mellem den jordiske verden og den åndelige verden.

Og det er netop denne brobygning, som har været i fokus i dag, hvor 20 energifyldte og engagerede medlemmer mødte op til træningsdag i det mentale medieskab.

De to dygtige undervisere, Leah Cecilie Holbek og Mie Kolstrup, har beriget os med teori og en masse forskelligartede praktiske øvelser.

Det har været pragtfuldt, sjovt og lærerigt, og vi glæder os til at fortsætte i morgen med vores clairvoyante øvelser og fokus på afdødekontakt.

En masse nye og spændende opdagelser venter på os, og vi glæder os til at kommunikere og hilse på vores kære afdøde i morgen.

Yderligere skal vi åbne konvolutten med vores navn, som indeholder clairvoyante beskeder til os… Ihhh, det er SÅ spændende… og meget personligt.

Hjertelig TAK til alle jer deltagere i dag… Hvor er vores netværk og fællesskab guld værd.
 
Søndag, den 31. oktober 2021:

Søndagen var anden og sidste træningsdag i det mentale medieskab, og sikke en pragtfuld, lærerig og indholdsrig weekend vi har haft sammen i vores enestående fællesskab.

Om lørdagen havde vi fokus på den clairvoyante disciplin, og om søndagen blev vi undervist i afdødekontakt af Leah Cecilie Holbek og Mie Kolstrup. 

Vi fik også arbejdet videre med vores personlige konvolutter, som vi alle glædede os til at åbne, da de indeholdte budskaber fra den åndelige verden i form af clairvoyante beskeder og hilsener fra vores kære afdøde, som vi hver især har givet videre til hinanden som clairvoyante og mentale medier.

Ved hjælp af komplementærer øvelser sørgede vores to undervisere for – på en god og omhyggelig måde – at bygge op til, at vi skulle udøve clairvoyance og afdødekontakt til glæde for alle deltagerne (både fra åndelig og jordisk side). 

Dette kaldes ofte platformsdemonstration, fordi vi hver især (altså dem, der havde lyst) på skift stod foran alle og samarbejdede direkte med den åndelige verden med fokus på at overlevere budskaber og hilsener. Dette var storslået – ligesom de mange andre begivenheder og erfaringer vi gjorde os i løbet af weekenden.

Vi var et super hold, og der var god blanding mellem nybegyndere, øvede og erfarne, og sammen løftede vi i flok og nåede uanede højder, som vi glæder os til at bygge videre på i vores netværk her i Spiritismens Trossamfund.

Tuuusinde TAK til jer alle, alle sammen. Nyd at se de skønne og situationsrige billeder på trossamfundets Facebook-side: (1) Spiritismens Trossamfund | Facebook
Kategorier: Arrangement

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder