Den 18. december 2024 havde vi årets sidste seance i Håbets Cirkel. Vi spurgte her, om Anna havde lyst til at skrive et indlæg til bloggen, og dette ville Anna selvfølgelig gerne med ønske om, at vi skal offentliggøre hendes nytårsbudskab efter jul og før nytårsaften. Dette er der i sig selv en god pointe i. Anna skrev herefter følgende til jer igennem det fysiske medie Emily:

“En nytårshilsen til jer:

Ét år er atter gået og går nu på hæld. Man kan se tilbage på året på forskellige måder. Det vigtigste er, at du ikke fortryder noget i år. Husk, at du altid handler rigtigt i øjeblikket, ellers havde du ikke gjort, som du gjorde. Derfor kan du ikke fortryde en handling, fordi det var det rigtige i øjeblikket. Du kan lære af øjeblikket og vælge at gøre det bedre næste gang.

Det er nu tid til at lade eventuel anger ligge i dette år, og det er tid til at komme ind i det nye år på den bedst tænkelige måde ved ikke at være hård ved sig selv over de ting, der eventuelt er sket i året, som ikke skulle være sket.

Vi er alle mennesker, og vi lærer hen ad vejen, og vi træffer beslutninger, fordi de var rigtige og den bedste løsning i øjeblikket.

Jeg vil invitere dig til at træde ind i det nye år på en måde, hvor du er omsorgsfuld og ser kærligt og mildt på dig selv, for du kan ikke ændre, hvad der er sket, men du kan gøre det bedre fremover.

Jeg ønsker alle et rigtigt glædeligt nytår og med ønsket om meget glæde og lys i det nye år.

En hilsen fra Anna Melloni Rasmussen og mine venner på den anden side.”

Læs flere berigende budskaber (og hvordan vi får dem) fra Anna på hendes blog på vores hjemmeside: