“I sidste uge blev Danmark et anerkendt trossamfund rigere. Spiritismens Trossamfund bygger på klassisk spiritisme med lange historiske tråde, og det giver noget at tænke over for kristne, skriver teolog.“
Sådan indleder journalisten, Rasmus Stochflet Nielsen, Kristeligt Dagblads artikel, den 12. november 2019, om Spiritismens Trossamfund, der som bekendt den 26. oktober 2019 modtog Kirkeministeriets anerkendelse som trossamfund i Danmark.
Det er pragtfuld at læse i artiklen, at vi med den interviewede teolog Tom Thygesen Daugaard ord “ikke vækker samfundsmæssig bekymring”, og at vores “trosgrundlag og organisation fremstår gennemreflekteret og åbent”.
Dog, selvom der i artiklen står, at trossamfundets 260 medlemmer mødes privat hjemme hos vores formand én gang om ugen til en fysisk seance, så er det ikke helt korrekt. Vi mødes i stedet i Aktivhuset Olsbækken, Greve, hvor vi bl.a. har “workshops i det fysiske medieskab”, og billedet fra artiklen kommer fra ét af disse arrangementer.
Rigtig god læselyst – og TAK til Kristeligt Dagblad for artiklen.
(Artiklen som almindelig tekst):
Nyt trossamfund: Når vi mødes med ånder, er stemningen elektrisk
I sidste uge blev Danmark et anerkendt trossamfund rigere. Spiritismens Trossamfund bygger på klassisk spiritisme med lange historiske tråde og giver noget at tænke over for kristne, siger teolog
AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN, rnielsen@k.dk
En gang ugentligt mødes medlemmer fra Spiritismens Trossamfund hjemme hos Jens Johansen, der er medstifter og bestyrelsesformand. De sætter sig i en rundkreds i et rum, der er komplet mørkelagt på nær en mild rød belysning. Mørklækningen af rummet skyldes, at man i spiritismen mener, at det stof, som ånderne manifesterer sig igennem, kaldet ektoplasma, er lysfølsomt.
Seancen begynder derefter med en indgangsbøn, og efter denne synges der sange for at højne energien og stemningen. Derefter påbegyndes kontakten med repræsentanter fra åndeverden, der ledes af Jens Johansen, der fungerer som medie.
”Kontakten med ånderne giver os en viden og afklaring. Om at vi er her på jorden i noget tid og så vender tilbage til den åndelige verden. Heri ligger også trøst og opmuntring for dem, der har mistet nære. Og så er stemningen under seancerne helt elektrisk,” forklarer Jens Johansen.
Fremover kan medlemmerne af Spiritismens Trossamfund, der i skrivende stund er på omkring 250, også med borgerlig gyldighed blive konfirmeret, gift og begravet i den spiritistiske tro. Det er blevet muligt, efter at Kirkeministeriet i sidste uge offentliggjorde, at man havde tildelt trosfællesskabet status af anerkendt trossamfund.
”Det betyder enormt meget, at vi nu eksisterer på lige fod med andre trosretninger. Nu har jeg som borger mulighed for officielt at vedkende mig, at min tro er på den åndelige verden og vores kontakt til den,” fortæller en glad Jens Johansen.
At Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund endte med at finde Spiritismens Trossamfund kvalificeret til en status af anerkendt trossamfund, er historisk. Det er første gang i Danmark, at det sker for et trossamfund baseret på spiritisme.
Men spiritismen i sig selv er ikke et nyt fænomen herhjemme. Spiritismen opstod i USA i midten af 1800-tallet, hvorefter den spredte sig til alternative og okkulte miljøer verden over, og i slutningen af århundredet kom den til Danmark.
Spiritismens Trossamfund lægger sig meget tæt på, hvad man kan betegne som klassisk spiritisme, vurderer sognepræst i Herlufsholm Sogn på Sjælland Tom Thygensen Daugaard. Han har tidligere været leder på Dialogcentret, der en hedengangen organisation, der rådgav danskere i spørgsmål om nye og alternative religioner.
”Det er egentlig en meget traditionel spiritisme med et gennemarbejdet system og nogle fine ritualer. Det rummer hele det åndelige aspekt, hvor man kommunikerer med de afdøde gennem et medium. Dertil er der også ofte en sammenkobling med det, man kan betegne som indisk lære – genfødsel, karma og den åndelig udvikling hos den enkelte,” forklarer Tom Thygesen Daugaard.
Tom Thygesen Daugaard er ikke overrasket over, at Spiritismens Trossamfund er blevet anerkendt, da han mener, at bevægelsens trosgrundlag og organisation fremstår gennemreflekterede og åbne. Det er også åbenheden, han henviser til, når han ikke mener, at det nu anerkendte trossamfund bør vække samfundsmæssig bekymring.
”Vi er slet ikke over i Scientology eller lignende, hvor det drivende i troen er, at man ikke får trosgrundlaget at vide, før man investerer sig op i nogle stadier. Her er det klart fremlagt, hvad man som medlem må forholde sig til i troen,” siger Tom Thygesen Daugaard, der også mener, at spiritistiske fællesskaber har tradition for at behandle sine medlemmer ordentligt.
Ud fra et kristent teologisk synspunkt kan Tom Thygesen Daugaard dog godt se etiske problemer.
”Den her kausalitetstankegang, som karma bygger på, er ud fra et kristent synspunkt problematisk. Hvis du er ude for noget i tilværelsen, så er det dybest set din egen skyld. Det er konsekvensen af nogle valg, du har taget i det her eller et andet liv. Hvor kristendommen er et slags helle for lidelsen, så er den helt på egne skuldre her,” forklarer han.
Og selvom spiritisme har lange historiske rødder, mener Tom Thygesen Daugaard, at det i virkeligheden matcher nogle at tidens mere negative tendenser. Hele aspektet med at stræbe efter åndelig udvikling passer i hans optik til det moderne samfunds præstationsræs.
”Det er ikke et modsvar til samfundets rotteræs, men snarere en åndelig pendant. Det kan være med til at stresse mennesket, der her bærer ansvaret for egen perfektion,” mener Tom Thygesen Daugaard.
