Den åndelige verden eksisterer og er lige så virkelig som vores jordiske
Jorden er Jorden for menneskets liv, og åndeverdenen er livet for åndens liv. Hvor Jorden og alt substans og væren på Jorden er fysisk og materiel, er substans og væren i den åndelige verden metafysisk og immateriel – set ud fra et menneskeligt perspektiv. Den åndelige verden er lige så virkelig og mangfoldig som den jordiske verden, og de to verdener er inderligt forbundet. Forskellen er, at verdenerne eksisterer i forskellige frekvenser. Den jordiske verdens frekvens er lav set i forhold til den åndelige verdens højere frekvenser og hurtigere vibrationer.
Hvad er den åndelige verden?
Den åndelige verden findes ikke oppe i himlen eller under Jorden; den eksisterer uden om og parallelt med. Eftersom åndeverdenen ikke består af fysisk stof, men er æterisk i mange finheder, og idet dens frekvenser er højere end den jordiske verdens, er den ikke synlig for det menneskelige øje. Forskellen på æter og fysisk stof ligger i vibrationshastigheden. Hele universet vibrerer af guddommeligt liv, og det er kun en vis del af disse vibrationer, der kan opfattes af ånder, og en endnu mindre del, der kan opfattes af menneskets sanseapparat, idet det som sagt er afpasset efter de langsommere vibrationer. Mennesket har derfor ikke fornemmelse af de hurtigere vibrationer og kan ikke se æteren og de åndelige kloder. Hvad der for mennesket virker som det tomme rum, er for de åndelige beboere, hvis sanseorganer er indrettet derpå, en åndelig verden fuld af liv.
Åndeverdenen er livet i de åndelige frekvenser, og den åndelige verden (bestående af åndelige kloder) kan karakteriseres som verdenerne uden om livet i udviklingens univers. Livet leves herved i livets forskellige sfærer. Den åndelige verden vil altid være vores hjem. Det er dér, vi (vores ånd) kommer fra, og dér vi (vores ånd) skal til, når vi dør som mennesker her på Jorden. Vores liv fortsætter dermed i den åndelige verden, og vi returnerer til vores åndelige hjem, som venter på os.
Hvor er den åndelige verden?
De efterfølgende beskrivelser af den åndelige verdens opbygning er videregivet fra den åndelige verden, primært gennem det fysiske trancemedie Emilie Nielsen til Alfred Nielsen, som var forfatter samt forstander for den spiritistiske forening Spiritistisk Mission, grundlagt i 1911, hvori Emilie bl.a. udøvede sit medieskab. De har sammenfattet indholdet i bogen “Landet Hinsides” i år 1927. Endvidere er oplysningerne fremkommet fra den åndelige verden gennem det fysiske medieskab hos Einer Nielsen.
Jorden er, som bekendt, en mægtig kugle, bestående af forskellige gasarter med den faste jord i centrum, der bevæger sig omkring solen. Jorden er omgivet af et luftbælte. Oven over dette luftbælte omsluttes Jorden af æteren, som ikke tilhører den fysiske jordiske natur, selvom æteren er grundstoffet til alt. Æteren ligger lagvis i syv forskellige finheder med aftagende tæthed udad omkring Jorden. I hver af disse syv koncentriske og mere og mere æteriske lag, eksisterer/findes en åndelig klode. Dette er åndeverdenen – eller i hvert fald den del af den, som ligger nærmest Jorden.
De syv åndelige kloder ligger i skrå linie oven over hverandre i retning mod solen og danner tilsammen en gigantisk “trappe”, idet hver overliggende klode viger noget tilbage for den underliggende. I denne æter, hvori Jorden er indesluttet, lever herved syv mere og mere æteriske åndelige kloder, som kaldes de syv sfærer eller himle. Hver af dem roterer omkring sin egen akse, men indtager altid samme stilling i forhold til hinanden og til Jorden.
Hver sfære (dvs. åndelig klode) er en verden, der for dens beboere er lige så håndgribelig, som Jorden er for os, med lande og have med plante- og dyreliv. Men der er umådelig forskel på naturen og livet i første og syvende sfære, fordi æterens konsistens er tilpasset de åndelige kloders fysiske og moralske tilstande. Den 7. sfæres æter er finere (dvs. vibrationerne er hurtigere, som kun denne klodes beboere kan opfatte) end de underliggende sfærer. Ligeså er det gældende for de overliggende sfærer i forhold til de underliggende, hvormed det kun er de overliggende sfærers beboere, som har adgang til (dvs. kan se, besøge, opfatte) de underliggende sfærer.
Ånder fra en højere sfære eller et højere plan er i stand til ved en viljesakt at tilpasse sig det lavere. De underliggende sfærer har således ikke adgang til de overliggende, førend beboeren (ånden) er nået dertil i sin udvikling, og dennes energi og vibration ændres/højnes. Det vil sige, at beboere af en underliggende sfære ikke kan se den overliggende pga. dens hurtigere vibrationer. For hver sfære, som beboeren stiger til, iklædes den en nyt og mere æterisk åndelig krop, som er tilpasset dens nye hjemsteds natur.
De 7 første åndelige sfærer og 12 planer
Startende med den 1. sfære udgør de efterfølgende sfærer de næste livsplaner bestående af, som før nævnt, en masse “trappetrin” på udviklingens stige frem mod den 7. sfære, når ånden er moden hertil.
Hver sfære har 12 planer. De 12 planer danner en skala af udviklingstrin fra 1 til 12, ligesom det er tilfældet med de syv sfærer. Planerne er steder, hvor hver af dem er forbeholdt ånder af en bestemt støbning og med et vis mål af kultur, og derfor er ingen i stand til at komme til det næste plan, førend de har nået til en intellektuel og moralsk udvikling, der svarer til denne. Der er ingen grænsepæle eller grænsepoliti, som våger over denne lovs overholdelse, men naturen forbyder det, idet de lavere luftlag inden for hvert plan er forskellige i sin sammensætning, og de har en kvalmende og bedøvende virkning på enhver, som ikke er tilpasset til det pågældende luftlag.
De syv åndelige sfærer/kloder ligger øst for Jorden og som sagt i retning mod solen. Vest for Jorden, som er den side, der altid vender væk fra solen, ligger en åndelig klode, som kaldes “mørkets sfære”, der også er delt i forskellige planer ligesom enhver af de syv andre åndelige/himmelske kloder. Denne åndelige sfære består af et uigennemtrængeligt mørke, hvor atmosfæren nærmest føles kvælende.
Beboerne (ånderne) i mørkets sfære forsøger at øge indflydelse på Jordens beboere (mennesker), ganske som ånder fra lysere og højereliggende sfærer kan øge indflydelse på mennesker. I menneskelige termer er mørkets sfæres indflydelse hadefuld og ondsindet og fører frygt, stridigheder, uenighed, splittelse mv. med sig. Mørkets ånders indflydelse på mennesker foregår sjældent åbenlyst, og disse ånder finder en glæde ved at opvække had og tyranni.
Ånderne har lettest ved at præge mennesker på Jorden med en moralsk lav karakter eller mennesker, der er sindssyge. Lyse ånder fra de højeste åndelige sfærer tager fra tid til anden til mørkets sfære for at “befri”/hjælpe ånder, der er nået dertil i deres udvikling, hvor de er klar til at overgå til de åndelige kloder øst for Jorden, såvel som lyse ånder besøger Jordens beboere for at hjælpe mennesker til at opnå en lysere åndelig tilstand og udvikling.
De åndelige kloders størrelsesforhold svarer i begyndelsen til forholdene på Jorden, men for hver sfære bliver de åndelige kloder og dets beboere større. Hver sfære er som sagt inddelt i forskellige planer, og disse planer er igen inddelt i flere lande/landområder, hvor fauna og flora er forskellige. Hver sfære og hvert plan er herved noget for sig og er befolket af ligesindede sjæle, hvor der ikke hersker social forskel.
Beboerne i de åndelige sfærer har en legemsbygning, der som sagt ikke består af fysisk stof, men som i stedet er af samme substans/æter som de verdener, de bor i. De åndelige beboeres udseende svarer til menneskets, og de er gennemgående slanke skikkelser med ansigtstræk, der afspejler sjælens udviklingstrin. De er iført en passende klædedragt, som er en slags nationaldragt, der er forskellig for hver åndelige klode, og som ligeledes afspejler åndens fremskridtsgrad. Sproget er et fælles åndeligt sprog, og i de højere åndelige sfærer er sproget langt rigere på udtryk end de underliggende sfærer. Ånderne på hver sfære og hvert plan bor i huse, hvis ydre arkitektur og indre bekvemmelighed svarer til deres udviklingstrin.
Gældende for alle sfærer er, at der arbejdes – ligesom vi arbejder på Jorden – fordi lediggang er imod naturens love. Men arbejdet er vidt forskellig fra sfære til sfære og afhænger af åndens udviklingsgrad.
De 7 åndelige sfærer udgør ikke hele åndeverdenen. Fortsætter åndelivet i 7 yderligere sfærer, som ikke engang ånder på de 7 første åndelige sfærer kan forholde sig til. Det er lige så abstrakt for dem, som det kan være for os at holde sig til til den åndelige verdens virkelighed.
