Den 15. december 2024 inviterede vi alle vores medlemmer til julehygge i Aktivhuset Olsbækken i Greve. Det var utrolige hyggelige timer, hvor vi fik talt sammen på kryds og tværs. Det er dejligt, at vi kan mødes – lige så forskellige, som vi er – og samtidig mærke vores fællesskabs rummelighed og glæden ved at mødes.
Det har været endnu et berigende år med mange spændende aktiviteter med deltagelse fra både nye og eksisterende medlemmer. Vi skaber sammen mulighed for, at vi også kan stille os til rådighed til at holde eksterne foredrag og efteruddannelse – bl.a. på uddannelsesinstitutioner – og at det falder os naturligt at åbne dørene for alle nysgerrige og konstruktive skeptiske/undersøgende mennesker. Vi missionerer ikke, men oplyser på bedst mulig vis – også for studerende og andre fællesskaber.
Uden vores medlemmer og jeres støtte, vil dette ikke kunne lade sig gøre. Derfor har dit medlemskab en betydning!
Vi vil gerne her et par dage før jul, ønske alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.
Husk på, at kærligheden altid vil binde os sammen uanset tid og sted… Vi har tændt lys for vores kære på “den anden side”, som også julehygger med i denne juletid samtidig med, at de mindes deres tid på Jorden.