Den 4. juli 2020 havde vi den allerførste Spiritismens Dåb i Spiritismens Trossamfund. Hovedperson var Filichia på 29 år, og dåben blev afholdt i et privat hjem – lige i Filichias ånd – med en healingscirkel omkring sig og med stort nærvær og tilstedeværelse af kraftfuld energi fra vores kære åndevenner. En del af dåbsritualet indebar også at være udenfor i haven, hvor vand var en del af processen efter Filichias eget ønske.
Foruden at dåben var skræddersyet til Filichia, indeholdt den også flere budskaber fra Spiritismens Trossamfunds Læregrundlag – såsom følgende:
“Det er blevet forklaret os fra åndelige side igennem det fysiske medieskab, at intet på Jorden sker uden mening og betydning for dette af os levede liv, som fortsætter i den åndelige verden, vores verden, med mere og gladere liv end nu. Men, det jordiske liv er udviklende for en sjæl, der lever som menneske for en tid. Kort eller langt. Det er vigtigt for sjælen at gennemleve sit jordiske liv og de forhold, der gør sig gældende for det.
En ånd er fri til at udvikle sig, og når du ændrer dig som menneske, ændrer du din ånd. Vi påvirker os selv, når vi påvirker andre med vores handlinger, adfærd, opførsel osv. Derfor siger vi fra åndelig side, at ønsker du et godt liv, så ønsk din nabo et godt liv. Veje til ægte lykke ligger ofte i at gøre andre det godt og ikke påtvinge dem dit eller andres. Du vælger det gode liv, når du vælger det gode liv for andre.”
Vi startede dåbsritualet med at tænde et lys for Filichia, idet lyset har flere glædelige betydninger i en spiritistisk kontekst