Øve, øve, øve! Det kan vel siges at være overskriften for den 2-dages træningsweekend i afdødekontakt, som vores altid oplagte og yderste kompetente underviser Leah Holbek tog os gennem i den forgangne weekend 5.-6. marts 2022. Som ofte før lagde Aktivhuset Olsbækken rammer til; og denne weekend i det smukkeste solskin og med høj blå himmel. ❤️
Med et hold på 14 deltagere af både øvede og mindre erfarne var vi i et godt hold, der trygt kunne prøve de mange forskellige øvelser, som Leah kastede os ud i. Det handlede om at træne vores evner til primært afdødekontakt og lære egne evner og forskellige teknikker at kende. ❤️
Og vi fik endnu en gang fantastisk kontakt til den åndelige verden, der kom til os med mange kærlige budskaber. Vi sluttede med en platformsdemonstration, hvor 7 deltagere indtog forskellige roller med ind- og udgangsbøn, afdødekontakt og clairvoyante beskeder. ❤️
En kæmpe tak til Leah for hendes store egangement og for at dele ud af sin viden og erfaring inden for så mange forskellige åndelige aspekter. Leah, man er i trygge hænder hos dig. Du udfordrer, begejstrer, spreder energi og godt humør og hjælper os, når vi har brug for råd og vejledning til at skabe den åndelige kontakt. ❤️
Det er ofte bevægende at være med på disse moduler, for de fleste får så mange rørende og skønne kontakter og budskaber. Ikke blot fra åndelig side, men også fra alle ens meddeltagere (andre medlemmer); og det sidste er nok så vigtigt: At være en del af et større fællesskab, hvor vi kan trygt kan være åbne og dele tanker om det, der optager os i det spiritistiske univers. ❤️
Også stor tak til Mie og Mariianna for tage sig godt af os med forplejning, oprydning osv., så vi medlemmer ’bare’ kunne koncentrere os om at lære og udveksle erfaringer i pauserne. ❤️
En spændende og inspirerende weekend. Men sikke træt man også bliver, når man bruger så meget energi på både at modtage og give åndelige beskeder og budskaber. Trætheden hører vist med, når man øver sig i og med den åndelige verden ❤️
Mange kærlige hilsener fra de to deltagere/medlemmer Maria og Catharrina
❤️❤️