Det her er én af de dage, hvor vi ikke har ord for alt det formidable, som er sket i forbindelse med afholdelse af seks spiritistiske ritualer i Aktivhuset Olsbækken i Greve.
Og ja, hvad mener vi dette?
Tre dygtige kvinder (Bettina Thomsen, Leah Cecilie Holbek og Juki Tauchi) er i fuld gang med at uddanne sig som Spiritismens Formidlere i Spiritismens Trossamfund, og som en del af deres uddannelse har de samarbejdet med prøvepersoner om at forberede, arrangere og afholde prøve-ritualer.
Det vil sige, at vi fra morgenstunden til nu har afholdt de forberedte ritualer som smukke perler på en snor i samarbejde med vores åndelige kollegaer.
Dette er forløbet over alt forventning, og vi stiftere af trossamfundet er så inderligt stolte og glade over, hvad de tre kommende Spiritismens Formidlere har formået i denne proces. WAUW!
Vi vil gerne sige hjertelig TAK til de personer, som har fungeret som prøve-personer, og som i dag har modtaget et personligt, skræddersyet spiritistisk ritual. Også TAK til deres familier og venner for at støtte op herom ved at være tilstede i dag som gæster, vidner, ringbærer mv.
De afholdte ritualer har været spiritistiske livsvelsignelser, vielser og bisættelser.