Det er så berigende at se, at der oprigtig er fokus og nysgerrighed på både at skildre og undersøge åndelige aspekter i dokumentaren “Surviving Death – undersøgelser af beviser for et efterliv”. Dokumentaren, som består af 6 afsnit, kan ses på Netflix.

I afsnittene gives der både indblik i mangeårige videnskabelige undersøgelser/studier, åndekontakt og -kommunikation, personlige skildringer af nærdødsoplevelser, udøvelse af det mentale og fysiske medieskab, reinkarnation og meget mere.

Det er sjovt at se, at der er gentagelser i dét undervisningsmateriale, som vi selv benytter i Spiritismens Trossamfund, og dét, der vises omkring det fysiske medieskab i afsnit 2 og 3.

Et eksempel herpå er billedet af ‘levitationen af bordet’, hvor det danske medie Anna Melloni Rasmussen ses helt til venstre i billedet, hvilket spiritisten og fotografen Sven Türck har taget.

Vi fortalte en del om det fysiske og mentale medieskab i vores utallige optagelser med Nordisk Film TV, som ikke fremgår af dokumentaren om Spiritismens Trossamfund pga. pladsmangel, så vi er super glade for, at der sættes mere fokus herpå i “Surviving Death”.

Ps. “Surviving Death” ligger nr. 4 på Netflixs Top 10 liste i USA.



Kategorier: Dokumentar