Den 13. juni 2021 afholdt vi arrangement for medlemmer, som havde tid og lyst til at videns- og erfaringsudveksle med hinanden på tværs af landet. Det var dejligt at mødes digitalt i vores fællesskab i Spiritismens Trossamfund.
Vi vil gerne sige hjertelig TAK til jer medlemmer, som deltog. Billederne taler vist for sig selv. Humøret og glæden var meget højt – og engagementet ligeså. Vi sætter stor pris på deltagernes positive, omfavnende og samarbejdssøgende tilgang… Nye bånd blev knyttet i vores netværk, og det var fedt at gense kendte ansigter og møde nye medlemmer.
Der er altid ny læring og berigende input at tage med sig – i vores fortsatte individuelle og fælles udvikling – efter et sådan arrangement. En del spiritistiske temaer blev drøftet, og interessante spørgsmål blev stillet og besvaret. Vi berørte også alvorlige og private emner. Tak for den tillid og nærvær, som sammen blev skabt under vores digitale møde.
På baggrund af arrangementets indhold og udvikling har vi i samarbejde planlagt at iværksætte nye tiltag til gavn og glæde for trossamfundets medlemmer og forhåbentlig også vores medmennesker.