Det er muligt at kommunikere fysisk og mentalt med vores afdøde, åndelige vejledere, skytsånder m.fl.
Som beskrevet i nogle af de andre Hovedpunkter, er den åndelige verden og den jordiske verden inderligt forbundne, samt at vi som mennesker er “sammensat” af en menneskekrop, ånd og sjæl. På grundlag heraf, og eftersom vi alle er del af Gud/Livskilden, er det muligt at skabe forskellige former for kommunikation mellem den åndelige verden og den jordiske verden, dvs. mellem ånder og mennesker. Kommunikationen mellem vores verdener begrebssættes som “åndeligt medieskab”, og medieskabet kan inddeles i to discipliner/forgreninger: Det mentale medieskab og det fysiske medieskab.
Der kan være flere samt forskellige formål med det åndelige medieskab, men fra åndelig side er der blevet sagt, at den primære årsag til, hvorfor ånder i den åndelige verden kontakter mennesker på Jorden, er for at:
- Bevise at den åndelige verden er virkelig, og at ånder eksisterer (herunder at vores kære afdøde er i levende live)
- Bevise at mennesket også er en ånd i sin tid på Jorden, og at ånden overlever kroppens fysiske død ved at overgå til den åndelige verden
- Give os viden om samt troen på livets og åndens/sjælens evige eksistens og udvikling
- Give os forståelse af livet på Jorden og indblik i det rige åndeliv
- Give os indsigt i og tro på mennesker og ånders indbyrdes forbundethed
- Viderebringe budskaber og bistå os i vores udvikling mod lys, kærlighed, godhed, visdom m.v.
- Give os håb, kærlighed, healing, trøst, styrke m.v.
- Åbne vores øjne for åndelige værdier, som kan berige vores liv
- Styrke os i vores tro som en indre styrke
Hvad angår selve dét at tro, har den åndelige leder, Walter, i 2017 givet os følgende ord:
“Troen er stærkere end beviset. Troen er i mennesket – ikke uden om mennesket. Beviserne for åndens eksistens og berettigelse er nødvendigvis ikke stærkere gennem fysisk eller mentalt medieskab. De overgår ikke tro. Tro kommer indefra, fra sjælens ophav, og danner en lige forbindelse mellem dét, som mennesket kalder Gud (Livskilden), og sjælens virke – den sande kerne. Her finder den vej til sig og bygger sin “identitet”, sit sande væren, op og udfra.”
For nogle mennesker bliver troen til eller forstærket gennem medieskabets virke og præstationer, mens troen på åndens liv og udvikling ikke gør det for andre. Tro er en indre proces. Dét at arbejde med medieskabet kan give mennesket åndelig styrke, forståelse og genkendelighed, idet menneskets tilknyttede ånd kan genkende i sin sjæl sine kære afdødes åndelige tilstedeværelse, når de besøger os på Jorden. Denne genkendelighed kan også ske mentalt (som en del af det mentale medieskab) og fysisk (via det fysiske medieskab).
Hvad angår det fysiske medieskab, er der fra den åndelige verden blevet sagt, at åndernes fysiske fremkomst og udførelse af åndelige fysiske manifestationer til os mennesker, foretages for at vække og henlede vores opmærksomhed på, hvad der ligger bag/til grund for det jordiske liv. Det vil sige, at ånderne fysisk henleder vores opmærksomhed på indholdet i alle 5 Hovedpunkter såsom: At den åndelige verden er virkelig; at livet efter den jordiske død fortsætter osv.
Fra åndelig side er udviklingen af medieskabet også med til at udvikle de ånder, der har begivet sig ind på at samarbejde med mennesker omkring etablering og forbedring af kommunikation mellem den åndelige og jordiske verden.
Evnen til åndelig kommunikation
Der findes mange forskellige tilgange, teknikker og forståelser i udøvelsen af både det mentale og fysiske medieskab. Selvom formålet i og for sig er det samme ved begge typer medieskab; altså dét at skabe kontakt mellem den åndelige og jordiske verden, er fremgangsmåderne, rammerne, forudsætninger og indholdet ganske forskellige.
Kommunikationen mellem verdenerne kan billedligt sammenlignes med en frekvens, der sender lyde, følelser, ord, billeder, ja selv fysiske åndelige fænomener til den jordiske verden fra den åndelige verden. Det er den åndelige verdens hjælpere, undervisere, udviklere, skytsånder m.fl., der hjælper med, at dette foregår rigtigt og på den tilsigtede måde i forhold til at opnå målet med den åndelige kommunikation.
For at kunne kommunikere med den åndelige verden, er der brug for et medie – eller redskab, som den åndelige verden også benævner det. Mediet er et ganske almindeligt menneske, som er født med åndelige/mediale evner. Disse åndelige evner kan udvikles i forskellige niveauer inden for henholdsvis det mentale og/eller fysiske medieskab.
Der findes forskellige grader af åndelige/mediale evner. Hos nogle medier er denne evne stærk allerede fra barnsben. Andre medier træner evnen senere hen i livet. Og hos nogle forsvinder evnen igen. Der er mange åndelige såvel som menneskelige faktorer, der har indflydelse på et menneskes mediale evner. Udviklingen og tilstedeværelsen – eller fraværet – af mediale evner, afhænger af udviklingen for det enkelte menneske/medie.
I teorien – dog ikke i praksis – kan alle mennesker, eftersom de består af krop, ånd og sjæl, der er forbundet med Livskilden, selv komme i kontakt med den åndelige verden. Men et medie er et menneske født til at kunne tjene/udføre dette hverv, fordi ånden/sjælen inden inkarnationens begyndelse her på Jorden, har valgt det som en del af sin udvikling. Om mennesket med disse evner vælger at arbejde som medie, selvom det er født til at kunne gøre dette, er menneskets eget valg. Men er det en del af ens “livsvej” på Jorden, så vil det også ske – ganske som det er gældende med andre livsforhold.
Medieskabet kan som sagt inddeles i to discipliner: Det mentale medieskab og det fysiske medieskab, der, som før skrevet, hver omfavner komplementære måder at blive udøvet på. Gældende for begge typer medieskab er, at de åndelige hjælpere skal komme fra den åndelige verdens finere æter, dvs. fra de højere frekvenser, ned til Jordens langsommere frekvens. Når den åndelige kommunikation kommer til Jorden, til mennesket, sker dette altså gennem en frekvenstilpasning, både når det angår det mentale medieskab og det fysiske medieskab. Dog, hvad angår det fysiske medieskab, er det en anelse anderledes med hensyn til fremgangsmåden.
Mental medieskab
Kendetegnene ved mental medieskab er, at det mentale medie (mennesket) løfter sin åndelige frekvens samtidig med, at ånderne sænker deres frekvens, således at en kanal for kommunikation og kontakt skabes. Kommunikationen og samarbejdet kan være forskelligartet, og mediet bistås af sin personlige åndelige hjælper(e) i udøvelsen af medieskabet – hvad enten mediet er bevidst om denne åndevens tilstedeværelse eller ej.
Det mentale medieskab sker via usynlige “tråde” (usynlige for det menneskelige øje) via kanaler af åndelig værdi, som så at sige “hæfter” sig til menneskekroppen, heri sindet – det kødelige sind. Her transformeres det til værdi af forstand for mediet, der videregiver viden videre til tredjepart (modtageren af den givne kommunikation), og således er kommunikationen født. Mediet adopterer den åndelige verdens informationer, som gives til mediet, som igen videreformidler, hvad der skal siges/videregives til tredje person(er).
Det mentale medieskab indbefatter afdødekontakt og clairvoyance. Ved begge discipliner ser og/eller hører, fornemmer, mærker mediet den åndelige kommunikation, som viderebringes til tredjepart fra enten afdøde (eksempelvis familiemedlemmer, venner og bekendte) eller åndelige hjælpere og vejledere. Mediet kan fra disse ånder f.eks. få vist billeder, tekster, se symboler, mærke følelser (også på kroppen), høre stemmer inde i sit hovedet m.v.
Ved clairvoyance er kilden til information en “lagring af informationer” i de åndelige frekvenser, som kan tilgås af mediet. Yderligere kan mediet få sin information fra sine egne og tredjeparts åndelige hjælpere. Mediet kan også aflæse kommunikationen i modtagerens åndelige energilegemer. Som beskrevet i nogle af de andre Hovedpunkter, lever ånderne med og under naturlove, der bevirker, at de ikke har adgang til alle informationer og al viden. Dermed står det heller ikke åndelige hjælpere frit for at give et menneske information og hjælp til, hvad end mennesket måtte ønske. Dette afhænger igen af bl.a. menneskets (dvs. dennes ånds) udvikling samt formålet med inkarnationen.
Fysisk medieskab
Den åndelige kommunikation sker fysisk og ikke mentalt under det fysiske medieskab. Det vil sige, at når en ånd taler, sker det ikke via et medies sanseapparat, hjerne og egen stemme til tredjepart, men i stedet decideret åndeligt fysisk. Ånderne (gen)skaber en fysisk stemme, som de kan tale med til deltagerne under en såkaldt seance for fysisk medieskab. Det samme gør sig gældende i forhold til at vise sig fysisk i dét, som benævnes ”materialiseret form”. Det er en meget stor opgave og en årelang proces for ånderne via åndelig kemi at udvikle og producere fysisk stof af en sådan art, at det er muligt for ånderne på forskellige måder at gøre sig synlige for mennesker og skabe tydelige åndelige fysiske fænomener. Dette åndeligt skabte stof kaldes “ektoplasma” og fremkommer i forskellige farver og intensiteter. Det kan være alt fra usynligt til fuldkommen solidt, og så solidt at ånderne kan opbygge kropsdele eller fuldkomne kroppe, som er synlige og genkendelige for deltagerne under en seance. Via denne form for medieskab giver det altså ånderne mulighed for at give sig til kende for en hel forsamling af mennesker, der ser, hører, mærker m.v. det samme.
Men for at dette overhovedet kan lade sig gøre, og for at eksperimenterne kan gentages igen og igen, kræver det en særlig opsætning med en bestemt sammensat gruppe af mennesker og således energier, samt ét eller flere fysiske medier, som ånderne kan benytte sig af. I den åndelige verden er der ligeledes samlet en gruppe af bestemte ånder med forskellige kompetencer. Disse to grupper fra hver sin verden mødes så i de fysiske seancer, hvor det er ånderne/den åndelige gruppe, der udvikler deres færdigheder for at kunne skabe de fysiske fænomeners forekomst for mennesket. Udviklingen af det fysiske medieskab sker i en såkaldt fysisk cirkel, og de fysiske seancer foregår oftest i et privat hjem, hvor et rum indrettes til seancearbejdet.
Gennem det fysiske medieskab tilfredsstilles/stimuleres så at sige menneskets fysiske sanser, og vidnesbyrd fra den åndelige verden bliver tydeligere og mere markante end gennem mentalt medieskab. At stå ansigt til ansigt med en afdød, man har kendt, og høre vedkommendes egen stemme igen, kan være et overvældende og meget håndgribeligt vidnesbyrd om livets fortsatte eksistens efter døden. Gennem det fysiske medieskab giver det endvidere ånder mulighed for at formidle information om forholdene i den åndelige verden – og ligeså den jordiske verden – mere eller mindre uhindret og ufiltreret.
Skytsånden og åndelige hjælpere
Under en fysisk seance i ca. 1950 med mediet Einer Nielsen, sagde ånden dr. Thorvald Thorson med egen uafhængige stemme:
“Ved usynlige tråde står vi i uafbrudt forbindelse med vores venner på Jorden. Så snart I trænger til os, mærker vi det i samme øjeblik og er hos jer. Men det er en umulighed, at en åndelig ven må hægte sig og være knyttet til et menneske, og at den kan være om mennesket altid.”
Disse ord kan høres på optagelsen fra den pågældende seance, som vi har lagt tilgængelig på internettet (søg på “Thorvald Thorson direkte stemme”)
En åndeven – om det er en afdød person, man har kendt eller ej, eller om det er en ånd, der længe ikke har været inkarneret på Jorden, og som er højt udviklet – kan påtage sig opgaven at hjælpe et menneske med sit liv. Det vil sige, at ethvert menneske ikke er ladt alene i sin tid på Jorden, og det er muligt for enhver at bede sin åndeven/åndevenner om hjælp i livet. Disse venner betegnes også som åndelige hjælpere og åndelige vejledere. Hvis man skal skelne mellem de to begreber, er den åndelige vejleder dén ånd, der rådgiver mennesket åndeligt set. Det vil sige, hvad mennesket skal lære og udvikle rent åndeligt i sin tid som menneske. En åndelig hjælper giver råd og hjælp i de mere jordiske forhold.
Inden et menneskes jordiske inkarnation er vi blevet “tildelt” en særlig åndeven, som er menneskets skytsånd. Skytsånden er en højt udviklet ånd fra 4. sfære (se Hovedpunkt 1), som har påtaget sig opgaven at beskytte den pågældende ånd i sin tid som menneske på Jorden. Det vil sige i åndens inkarnation. Skytsånden kender sin menneskeven bedre end nogen anden – bedre og langt dybere på mange planer end det pågældende menneske selv. Skytsånden vejleder mennesket i livet, når det passer ind i menneskets og dennes ånds udvikling, uanset hvad mennesket end måtte vælge eller skal igennem i sit jordiske liv. Skytsåndens særligt betroede opgave er af stor åndelig værdi for både skytsånd samt mennesket (dennes ånd). Vores skytsånd passer på os, så vi aldrig kommer utilsigtet galt afsted. Skytsånden træder eksempelvis til i livet, når vi har brug for åndelig hjælp, som gavner vores åndelige udvikling. Det er gældende for både skytsånd, åndelige hjælpere og vejledere, at disse ånder ikke vælger for os, og de blander sig ikke i jordiske anliggender og vores valg, med mindre de ser og ved, at det vil være til vores eget bedste. Vores tjenende og hjælpende åndevenner støtter og guider os ad veje i vores udvikling og færden på Jorden. Dette sker altid med omhu og en særlig kærlighed til os.
Under en seance den 24. april 1944 i den daværende Danielkirken i København blev der gennem Einer Nielsens dybe trancemedieskab fra en ånd/afdød, som var i familie med nogle af deltagerne, sagt følgende:
“Mit arbejde på Jorden var ikke ret langt, men jeg gik ind til Sommerlandets glæder. Gud er god og kærlig. Jeg fik lov til at stå hos vores elskede mor, som kom hjem, og trøstede hende. Hun er nu i Sommerlandets lys og glæde. Ja, mine elskede venner; dig søster og dig far og Lis, sender jeg en rigtig kærlig hilsen, og jeg ville ønske, at jeg kunne give meget mere til jer, end jeg gør. Men I har skytsånden, ham kan I stole på. Trofast er han hos jer…”