Den 7. maj 2022 blev en på mange måder stor og særlig dag. Det var dagen, hvor den unge kvinde Mille havde valgt at få en Spiritismens Livsvelsignelse som konfirmation. 

Mille er 15 år gammel og har selv valgt, at hun ikke ligesom sine venner vil konfirmeres i den kristne tro, men i den tro, som hun har: Åndeligheden i sit liv. 

Mille har aldrig tvivlet på det åndelige, og at der findes meget mere liv både før og efter dette jordiske liv. For Mille er spiritismen en almindelig og naturlig del af hendes liv, og derfor valgte hun at bekræfte sin tro på dette i Spiritismens Trossamfund. 

Det var Jens Johansen, der fik æren af at forestå Milles ritual, som de sammen havde skabt, så ceremonien og dagen kunne blive lige i Milles ånd. 

Familie og venner var samlet i Den Skæve Kro i Ebeltoft, som lagde de hyggeligste og smukkeste rammer til en uforglemmelig, dejlig dag ❤️

Spiritismens Livsvelsignelse som konfirmation

Vil du konfirmere din tro på det åndelige, og vil du gøre det i Spiritismens Trossamfund, så læs mere om muligheden her, eller kontakt os på tlf. 28119194 / 21169202 eller mail: dialog@spiritismenstrossamfund.dk

Kategorier: Konfirmation