“I dag er det påskesøndag. Dagen har stor betydning for mange kristne rundt om i verden. Ikke bare kristne men også andre mennesker fejrer denne dag. Selv spiritister. Vi glædes og mindes. Sorg og kærlighed i forening.
Kristus er symbolet for kærligheden der sejrer. Spiritismen fortæller os, at der findes evigt liv, overalt vi leder. Intet forgår. Intet er forgæves i livet. Håb spirer gennem tro – troen på, at det som gives godt returnerer godt – til dig og til mig.
Vi som spiritister vælger det liv, vi selv har valgt! Vi tror på livet efter døden. Det evige liv og “kødets opstandelse”. Genforeningen – gensynet. Det står enhver frit for at tro. Også denne form. Men gennem fysisk materialisation, ser vi klart, at døden ikke er at frygte. At det åndelige liv er rigt og tilgår os, når vi er klar.
Men først gælder dette jordiske liv. Lev det i glæde og med håb om hjertet. Vid dig sikker at dagen du mødes med en kær slægtning, overgået til det åndelige liv, VIL finde sted, og at denne kære til dig, står dig helt nær, når du har allermest brug for det.
Glædelig påske!”
Skrevet under åndelig indflydelse af ledende åndelig kontrol “Walter” på trossamfundets formand, Jens Johansen i april 2014.
Det er vigtigt for at os fremhæve, at kristendom og spiritismen ikke er det samme. Kristendommen er en religion, og spiritismen er en trosretning – og vi adskiller os også på flere andre områder.