Vi var ambitiøse og håbefulde, da 50 medlemmer var samlet til foreningsarrangement den 25. november i ”afdødekontakt og clairvoyance”, hvor de fem mentale medier: Janie Dylsing, Greta Andersen, Hannah Tørnstrøm, Kim Buhl Ziska og Christian Keil berigede os med hilsner, beskeder og budskaber fra vores kære afdøde, venner og hjælpere i den åndelige verden.

TAK, tak, taaaaak til jer ALLE, som deltog fra jordisk og åndelig side. Vi var igang i maaange timer, og det er forståeligt, hvis trætheden meldte sig herefter. Vi var vidner til klarsyn og mange ærlige beskeder fra åndelig side, som skiftevis fik tårer og grin frem. Det er særligt og betydningsfuldt at mødes på denne måde, hvor ånder og mennesker forenes og kan tale sammen.

Hjertelig tak til deltagerne for at bidrage med en imødekommende, nysgerrig og positiv indstilling, hvilket resulterede i, at vores familier og venner fra den anden side mødte talstærkt op. Vi nød at være sammen i den gode, lyse og opløftede stemning. Vi blev fyldt op med healing fra åndelig side.
Det var meget lærerigt og interessant at opleve, hvorledes de fem medier arbejder og samarbejder med den åndelige verden. Dét i sig selv var en smuk og prisværdig oplevelse.

Tusind TAK til jer medier for jeres frivillige og ulønnede indsats – og også for at være modige ved at stille sig til rådighed som forbindende og formidlende mellemled. Vi er jer dybt taknemmelige!

Her er en kort beskrivelse af de fem medier:
  • Janie Dylsing. I 2003 videreudviklede Janie sine medfødte clairvoyante evner på Gertrud Berlons clairvoyanceskole og har trænet hos mange forskellige medier i ind- og udland. Janie har bl.a. en sjælsorienteret psykoterapeutuddannelse og er uddannet Genkaldelsesterapeut. Janie har også kurser i stresshåndtering, kommunikation, ledelse, mindfulness, positiv psykologi m.m. Du er velkommen til at kontakte og bestille tid til en session med Janie via: www.janiedylsing.dk
  • Greta Andersen. Greta har sin uddannelse i mental medieskab fra Clairvoyancevejleder Skolen i 2016 ved Tove Kofoed og har efterfølgende deltaget i flere kurser i England. Greta har allerede beriget foreningen Spiritismen DK de seneste to år ved at stille sig til rådighed til foreningens årlige arrangement i ”afdødekontakt og clairvoyance”, hvor Greta har formidlet budskaber fra de åndelige planer.
  • Hannah Tørnstrøm, Kim Buhl Ziska og Christian Keil. Hannah, Kim og Christian arbejder sammen i en mental cirkel og har deltaget i flere kurser/uddannelser med engelske medier. Hannah er spirituel healer og Soulkey terepeut, og Hannah udvikler sit medieskab på sjette år i den mentale cirkel. Kontakt Hannah på hendes email: hannahsverden@gmail.com. Kim er healer og har i tre år arbejdet som mental medie i cirklen. Kontakt Kim via hans email: kibuzis@gmail.com. Christian har flere spirituelle uddannelser både fra Danmark og England, og Christian har arbejdet i den mentale cirkel i to år.
Kategorier: Indlæg

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder