Hjertelig velkommen til “Anna Melloni Rasmussens blog”.
Det er Anna Melloni Rasmussen, du ser på billedet ovenfor. Hun havde sin sidste jordiske inkarnation som menneske i årene 1898-1983, hvor hun var et eminent, dygtigt medie. Anna bor i dag i den åndelige verden på den sjette åndelige klode.
Anna er én af de meget erfarne ånder, som vi fast samarbejder med i trossamfundsregi. Siden 2010/2011 har en gruppe spiritister (som også er tilknyttet Spiritismens Trossamfund) mødtes på ugentlig basis til seancer i den fysiske cirkel, Håbets Cirkel, hvor vi bl.a. har kommunikeret med Anna. Her har vi mærket, hvor meget Anna har på hjerte, og derfor har vi nu også oprettet en skrivekreds, kaldet Annas Kreds, som startede op i august 2024. Vi mødes nu fast hver anden uge i Håbets Cirkel og hver anden uge i Annas Kreds med ånden Anna og hendes åndeteam. Her skriver Anna budskaber gennem vores fysiske medie Emily via et tastatur koblet til en computer og til en mobiltelefon (skriveprogram).
Formålet med denne blog er netop at dele viden og information direkte fra åndelig side med ånden Anna som kilde og skribent. Det er oplysninger og budskaber, der er blevet til enten til seancer i Håbets Cirkel eller i Annas Kreds. Om Anna er verdens første ånd, der har sin helt egen blog, dét ved vi af gode grunde ikke. Det er nye tider, også inden for fysisk medieskab, og vi er naturligvis meget taknemmelige og glade for samarbejdet. Vi er samtidig spændte på, hvad I læsere synes herom, og vi håber, at I vil følge med på bloggen, da den løbende opdateres.
Hvis du ønsker at få yderligere indblik i selve udøvelsen af det fysisk medieskab, kan du tilmelde dig arrangementer herom. Det gør du ved løbende at holde dig opdateret i vores “Kalender” oversigt på hjemmesiden. Du kan også lytte til vores podcasts og/eller læse/lytte til bogen “Den åndelig virkelighed” skrevet af trossamfundets formand sammen med bl.a. vores åndeteam.
Vi synes, at det er ret unikt at have dette storslået samarbejde med ånden Anna, og vi sætter utrolig stor pris på Annas opbakning til offentliggørelsen af den indsigt og de læringer, hun løbende giver os.
Fra hjertet TAK til dig, Anna, og til det fysiske medie Emily for at stille sig til rådighed som kommunikationsinstrument (dette er en livsopgave at lægge krop og sind til) samt til hele den støttende fysiske og åndelige kreds omkring os og Anna.
Bloggen er blevet til med tilladelse fra Anna Melloni Rasmussens familie.
Anna skrev følgende til os i Annas Kreds den 18. september 2024:
“Jeg er virkelig glad for jeres bidrag og ros og energi og kærlighed og nærvær og ord til mig. Jeg er stolt af at arbejde sammen med jer, og af at vi allerede har nået så meget. Jeg ser, at I alle lægger et meget stort stykke arbejde i det ene og andet og med hver jeres formåen. Det er en svær og hektisk tid, så jeg ved, at alle bidrager med det, de formår at bidrage, i denne periode. Og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg takker jer for, at I holder sammen på denne kreds og skaber sammenhold mellem mennesker på tværs af landet og gør dette muligt. Vi takker for nu, og farvel, og vi ses. Kan I have det så dejligt, til vi ses igen, mine venner, mine altoverskyggende venner og kærlige sjæle. Må I gå med Guds fred.”
Anna var et fysisk medie, der sidst levede på Jorden i 1898-1983 i sin sidste inkarnation. Hun arbejdede bl.a. sammen med ånden Lazarus. Lazarus levede i Egypten cirka 1700 år f.kr. og var præst og læge.
De fænomener, Anna som fysisk medie arbejdede med, var bl.a.:
- Telekinese: Levitation og flytning af mennesker og genstande.
- At ånder bevægede særligt udviklede instrumenter (såsom svingende penduler) og apparater, der f.eks. fik små elpærer på apparatet til at lyse op (et eksempel på dette ses på billedet nederst på denne side).
- Skrift på tavler, hvor ånder selv skrev på tavler uafhængigt af mediets indblanding.
- Direkte maling, hvor en ånd malede på en overflade – bl.a. er vi i besiddelse af tallerkener, som Annas kreative ånd har malet. Disse tallerkener har Annas familie doneret til Spiritismens Trossamfund.
- Skrift på papir, hvor en ånd brugte Annas hænder, der holdt et skriveredskab, til at skrive med. Anna skrev bl.a. spejlskrift, altså spejlvendt skrift, hvor man skulle bruge et spejl til at afkode det skrevne. Der blev fra åndelige side også skrevet hieroglyffer og på andre sprog.
- Kommunikation via bankelyde.
- Fremkaldelse af andre lyde, f.eks. save- og høvlelyde.
Vi har den 22. september 2024 bedt Anna beskrive, hvilket form for medie hun var. Annas skriftlige svar var følgende:
“Jeg var et evidensmedie, der arbejdede i fuld bevidsthed. Jeg behøvede ikke at gå i trance for at fænomenerne skete. Jeg arbejdede på de konkrete og håndgribelige beviser til videnskaben.
Jeg mærkede ikke medieskabet så kraftigt i min krop. Min tilstedeværelse var nok til, at fænomener begyndte at ske.
Jeg var førende på mit område indenfor teknologi i form af særligt udviklede instrumenter, der beviser den åndelige tilstedeværelse. Jeg var moderne og anderledes, og det er også den måde, vi arbejder på nu. Vi arbejder med moderne teknologi for at være førende på vores område og tilpasse os den nuværende kontekst. Jeg kunne lide at arbejde med de konkrete beviser for den åndelige tilstedeværelse. Jeg arbejdede evidensbaseret.
Jeg arbejdede i dagslys og uden et kabinet, for dette er ikke nødvendigt. Det er også den måde, vi arbejder på nu i Annas Kreds. Vi arbejder på samme måde nu, som jeg gjorde dengang.
Mine seancer var et samlingspunkt for spiritister. Mine seancer var at betragte som en fest. En festlig sammenkomst af ligesindede venner, der mødtes for at se de konkrete beviser, mærke den åndelige tilstedeværelse, modtage undervisning og læring samt opleve en genforening med de afdøde. Vi arbejder videre på min måde nu her i nutid i Annas Kreds.”
Vi har også bedt Anna den 22. september 2024 beskrive, hvordan hun var som person. Anna svarede således:
“Jeg var som menneske stærk, udholdende, viljestærk, dominerende. Jeg fyldte meget, og det var ikke alle, der kunne lide mig. Der var nogen, der syntes, at jeg var for meget. Jeg er meget disciplineret og streng. Men jeg er kontrastfuld. Vi er jo ikke kun dårlige sider. Jeg er også meget varm og lattermild og hjertelig og let til smil og grin. Jeg kunne lide sociale sammenkomster og seancer. Jeg kunne lide, når jeg skulle mødes med mine venner til seancer, altså til fest. Der var der altid en hjertelig stemning med latter, grin, hygge og fest. Det betød meget for mig. Jeg har to sider så at sige. Nogen finder mig en smule dominerende, men jeg ved det jo godt. Jeg kan lide at udtrykke mig. Jeg er udtryksfuld og stærk. Jeg siger min mening.”
I Annas Kreds beskrev Anna den 4. september 2024, hvad formålet og intentionen med bloggen er:
“Formålet er, at vi udbreder budskabet om spiritismen samt laver undervisning til menneskeheden. Det handler om generel oplysning og budskaber. Det handler om at gøre et lille forsøg på at gøre verden til et bedre sted. At vi kan sende nogle små glimt af livsglæde rundt i verden.
Jeg vil gerne oplyse om generelle budskaber om livet og om fysisk medieskab, så andre kan bruge vores erfaringer. Sammen har vi rigtig meget erfaring, som vi kan samle.
Jeg vil gerne bruge min blog til kortere indlæg om generelle emner og livet. Men jeg vil specifikt gerne arbejde på en bog om fysisk medieskab og brede viden om dette ud.”
Anna beskrev den 17. september 2024, hvem der ejer rettighederne på alt dét, som hun – sammen med sit åndeteam – skriver:
“Det er Spiritismens Trossamfund, der ejer rettighederne. Indtjeningen skal gå til styrkelsen af Trossamfundet. Det er i en højere sags tjeneste. Der skal ikke arbejdes ud fra et mål om penge, men ud fra et mål om viden, formidling, undervisning, oplysning samt oprigtighed, høj etik og moral, kærlighed, ægthed. Man kan ikke give nogen eller noget en rang. Alle er lige. Vi kan ikke rangere eller vurdere. Pengene kan gå til flere bøger og studierejser og eventuelt udvikling af instrumenter og moderne teknologi.”
Formanden for Spiritismens Trossamfund, Jens Johansen, og næstformanden for Spiritismens Trossamfund, Christina Frank, har siden 2010/2011 siddet sammen i den fysiske cirkel, Håbets Cirkel. I over ét årti har det fysiske medie Jens Johansen (der også er oldebarn til ånden Henrik Erhard Bonne) siddet som fysisk medie på ugentlig basis for Håbets Cirkel, og Christina Frank har været kredsens cirkelleder.
Spiritismens Trossamfund er bl.a. bygget på direkte fysisk kontakt og viden fra det faste team af ånder, som vi samarbejder med i Håbets Cirkel. Blandt andet har ånden Walter (som er lederen af Håbets Cirkel fra åndelig side) udarbejdet trossamfundets læregrundlag ved at skrive igennem trossamfundets formand (Jens Johansen) som fysisk medie. Læregrundlagets indhold/tekst fremkom via tranceskrift, og ånden Walter videregav sin viden ved at benytte egne formuleringer. Vi ville ikke selv kunne skrive tekstens indhold så flot, indholdsrig og velformuleret – og den åndelige intelligens og erfaring skinner tydelig igennem.
Fysiske medier er jo levende organismer, og det er meget vigtigt, at deres jordiske krop også får pause. Derfor holder Jens Johansen i øjeblikket pause fra Håbets Cirkel. Siden 2023 har Håbets Cirkel fået to nye fysiske medier i form af Emily og Thorbjørn, hvor sidstnævnte er ånden Einer Nielsens oldebarn. Håbets Cirkel består i dag af seks mennesker, som mødes privat hos cirkellederen hver anden uge. Seancerne afholdes i et dedikeret seancerum, der mørklægges, idet denne fysiske cirkels formål er at opnå fysiske åndematerialisationer og uafhængig stemme via brug af ektoplasma. Læs mere om dette i afsnittet om “fysisk cirkel og det fysiske medieskab”.
Til vores seancer i Håbets Cirkel har vi i mange år samarbejdet med ånden Anna Melloni Rasmussen. Ånden Anna kommunikerer ofte gennem det fysiske medie Emily, og derfor har vi på det seneste fået et endnu tættere samarbejde med ånden Anna. Vi kan tydeligt mærke, at Anna har meget, hun gerne vil undervise os i og oplyse om, så i august 2024 har vi oprettet endnu en kreds, kaldet Annas Kreds. Dette er en decideret skrivegruppe, hvor der er fokus på Annas budskaber og læringer, og hvor Anna skriver budskaber til os på et computer-tastatur via mediet Emily.
I august 2024 startede vi Annas Kreds. Dette er en fysisk skrivegruppe, der mødes fast med ånden Anna Melloni Rasmussen hver anden uge til skrive-seancer, hvor ånden Anna formulerer sine egne budskaber, udarbejder undervisningsmateriale, skriver blogindlæg og svarer på spørgsmål fra kredsens deltagere.
Nogle af kredsens deltagere mødes fysisk i et seancerum hos kredsens fysiske medie (i hendes private hjem), og andre af kredsens deltagere er med digitalt via Teams.
Annas Kreds består fra jordisk side af fem personer, der bor forskellige steder i Danmark:
- Emily (fysisk medie)
- Bent Kyndesen (med digitalt fra Vejle)
- Christina Frank (kredsleder og næstformand i trossamfundet)
- Gitte Vilsøe Jensen (trossamfundets podcastværtinde)
- Peter Emil
Anna har forklaret, at de er 36 deltagere fra åndelig side i Annas Kreds. Der er deltagere fra både ind- og udland.
Vi arbejder løbende på at afklare deltagerne i Annas åndeteam, men indtil videre kender vi følgende ånder:
- Anna Melloni Rasmussen
- Noris B: Han havde sin sidste inkarnation på Jorden i 1800-tallet, hvor han var en kunstmaler i Paris.
- Randi Quist
Kredslederen fra åndelige side er Anna Melloni Rasmussen selv. Annas assisterende kredsleder er Noris B.
Ånden Anna leverer sine budskaber skriftligt. Hun overtager det fysiske medies krop, så hun kan bruge mediets hænder til at skrive direkte på et computer-tastatur. Skriveseancerne foregår altid i dagslys og uden brug af et kabinet. Hvis du ønsker at læse mere om, hvordan vi helt præcis arbejder med ånden Anna, kan du læse mere om dette i afsnittet: “Hvordan samarbejder vi med Anna?”.
Indlæggene på denne blog er blevet til via seancerne i enten Annas Kreds eller i Håbets Cirkel.
Vi starter seancen kl. 17.00 i Emilys stue. Vi beder altid en indgangsbøn, hvor vi bl.a. beder om universets/Guds/kærlighedskraftens beskyttelse til aftenens seance.
Herefter sætter ånden Anna det fysiske medie i en trancetilstand, så Anna kan koble sig på mediets nervesystem, og dermed kan hun bruge mediets hænder til at skrive sine budskaber på et computertastatur. Anna kan også benytte mediets hænder til at skrive til os på et stykke papir via en kuglepen/blyant, men vi må sande, at det går noget hurtigere med et tastatur.
Det er svært at forklare i menneskelige termer, hvordan ånden bruger mediets krop. Det føles, som om mediets bevidsthed forsvinder ud af kroppen, og at der efterlades en ”tom” krop tilbage. Herefter kan ånden fysisk træde ind i mediets ”tomme” krop for at overtage kroppen, hvorefter ånden nu kan styre og bevæge mediets krop.
Anna har den 22. september 2024 beskrevet det således:
“Jeg åbner en dør og går ind i kroppen, som hvis man tager et kostume på. Så kan jeg styre det kostume, som jeg styrer en bil. Jeg kobler mig på det fysiske medies krop. Jeg overtager dennes krop og bruger mediets apparat til at kommunikere med jer. Jeg sætter mediet i en trancetilstand. Mediet ved nogle gange, hvad der bliver skrevet, og andre gange ikke. Vi er som oftest i stand til at skubbe mediets sjæl væk, men der kan være situationer, hvor mediet er mere bevidst til stede end andre gange. Vi arbejder på at gøre det så dybt som muligt. Det er som regel gennem tranceskrift, at jeg skriver til jer. Hvis det er svært at få trancen meget dyb, må vi overgå til mere kanaliseret skrift, hvor jeg fortæller mediet, hvad mediet skal skrive. Men det er som oftest mig selv, der tager over og skriver, hvor mediets bevidsthed er sat ud af spil.”
Alt det skrevne kommer direkte ind i et worddokument, som kredsens jordiske deltagere også har adgang til. De kan derfor i realtid løbende følge med i det skrevne, og det gør, at de også har mulighed for at stille uddybende spørgsmål til det, Anna skriver.
Mange fysiske medier arbejder i et såkaldt kabinet i et totalt mørklagt rum. I Annas Kreds arbejder vi i dagslys og uden brug af kabinet. Vi har bedt Anna uddybe, hvorfor vi arbejder på denne måde:
”Det er ikke alle fænomener, der kræver mørke. Ånder er jo også aktive om dagen, men man har en tendens til at tro, at alting skal foregå i mørke. Mørket udvikler de helt særlige og unikke fænomener, men ikke alle fænomener behøver mørke. Vi er en del af et større internationalt netværk, der arbejder på at afsløre snyd over hele verden. Derfor bliver vi også nødt til at vise, at man kan arbejde i dagslys, da det er nemmere at snyde i mørke. Mørke skal bestemt ikke udelukkes som arbejdsmetode, men vi må vise, at man også kan arbejde og udvikle fænomener, visse lettere fænomener, i dagslys, da det er et modtræk til meget af det, vi har set de sidste par år. Jeg arbejdede også i dagslys, så det er ikke noget nyt.
Til de lettere fænomener i dagslys behøves ikke kabinet. Jeg sad heller ikke i et kabinet. Når du fjerner kabinettet, udbygger du en vis transparens i medieskabet – en synlighed – samt et større nærvær mellem kredsens deltagere og mediet. Det smelter mere sammen, fordi vi har en tættere forbindelse uden adskillelse af kabinettet. Kabinettet gør det meget formelt. Jeg kan godt lide, når det bliver uformelt og hyggeligt. Mine seancer er som en fest. Når I er til seancer i Annas Kreds, så er I til fest med jeres venner. Og så skal vi havde det godt og rart, og mediet er jo også en del af det.”
Anna beslutter selv, hvornår aftenens seance skal slutte. Til slut beder vi altid en udgangsbøn, hvor vi lukker ned for kontakten til den åndelige verden og takker for aftenens samarbejde og budskaber.
“Fysisk medieskab” er, som ordet beskriver, et fysisk møde og fysisk kommunikation mellem mennesker og ånder her på Jord. Det vil sige, at de fra åndelig side gør sig synlige, mærkbare og hørbare i fysisk forstand, så vi mennesker kan se, høre og mærke dem. Ånder lever i den åndelige frekvens, og vi mennesker lever på den jordiske frekvens, og det er derfor et mesterværk, når de fra åndelig side skal vise sig og kommunikere fysisk på en helt anden frekvens. Til dette har de både brug for “jordisk og åndeligt stof” til at udøve fysiske manifestationer, hvor ånderne gør sig synlige, hørbare og mærkbare for alle tilstedeværende personer. Dette stof hedder “ektoplasma”, og det kommer vi tilbage til længere nede i dette afsnit. Der skal bruges et mørklagt rum for, at ektoplasma kan skabes fra åndelig side, og derfor sker seancerne i Håbets Cirkel i et mørklagt rum. Anna benytter ikke ektoplasma til sin tranceskrift i Annas Kreds, og derfor kan disse seancer foregår i dags-/aftenlys.
Det vil sige, at det fysiske møde mellem ånder og mennesker foregår i såkaldte “seancer”, og det sker i et såkaldt “seancerum”. Ét seancerum er et helt almindeligt rum, som skal gøres trygt og anvendeligt for ånderne at være i. I den fysiske cirkel, Håbets Cirkel, samarbejder vi med et fast team af ånder, når vi afholder seancer, og dette foregår privat hos Christina Frank, som er cirkelleder. Christina har dedikeret et rum i sit hus til afholdelse af fysiske seancer. Vi spurgte lederen af åndeteamet, om det givne rum vil være brugbart for åndeteamet at benytte, og svaret var “ja”, fordi der er fred, glæde og kærlighed i hjemmet. Det er bedst at anvende samme rum til alle seancerne, idet åndeteamet er vant til at arbejde heri og hurtigere kan opbygge det “ektoplasma-stof”, som de skal benytte for at kommunikere og vise sig fysisk for os. Fra jordisk side er vi 6 personer, som mødes hver anden uge med vores åndeteam. Dette kaldes en “fysisk cirkel”, og vi har som sagt valgt at kalde vores fysiske cirkel for “Håbets Cirkel”.
Åndeteamets og Håbets Cirkels fælles mål er, at vi arbejder på at udvikle det fysiske medieskab for at opnå fysiske åndematerialisationer (ånder viser sig fysisk for os) og uafhængig stemme (ånder taler til os med deres egen stemme). For at opnå dette skal vi være dobbelt så mange mennesker i Håbets Cirkel, da det kræver så meget kraft fra åndelig side at opbygge sig og tale med egen fysisk stemme til os. Og med “kraft” mener vi, at de fra åndelig side har brug for energi fra os mennesker i den fysiske cirkel. For at åndeteamet kan vandre fra den åndelige sfære (som de bor på) til næste åndelig sfære (tættere Jorden) og frekvenstilpasse sig til den jordiske frekvens hos os, så har de brug for de kemiske stoffer, som passer sammen med de partikler, der kendetegner den jordiske frekvens, og de har brug for vores jordiske DNA til at skabe en improviseret molekylær struktur til at gøre sig synlige og hør-/mærkbare for os i seancerummet. Denne kemiske proces er en avanceret disciplin for sig, og åndeteamet består derfor også af fagfolk på området, som kan stå for denne transformation. Det handler om at udvikle og producere stoffet “ektoplasma”, som er en blanding af jordiske og åndelige elementer.
Ektoplasma (også kaldet teleplasma) er et kemisk formbart stof, og der skal bruges avancerede kemiske formler til at skabe dette – og hertil bruger de energi/kraft fra menneskerne i den givne fysiske cirkel sammenblandet med det åndeligt stof, som ånderne består af. Du kan læse meget mere om dette og se eksempler på ektoplasma ved at læse bogen “Den åndelige virkelighed“. I Håbets Cirkel ser vi fysisk ektoplasmaopbygning – oftest i hvide nuancer. Det er både blødt, fint og kan være fast og tæt – og pga. dets kemiske substans, afgiver ektoplasmaet en fysisk lugt af metal og svovl, som til tider også kan smages.
Fra åndelig side benytter de ektoplasmaen til at genskabe kropslige former, så vi kan se dem fysisk i rummet. I Håbets Cirkel har vi set hvide skikkelser, som blev tydeligere og mere fremtræden – og vi har fået vist omridset af kropsdele, ansigter, hænder, fødder, medbragt stok, hat mv. Ektoplasma benyttes også til at skabe fysiske fænomener – såsom bevæge genstande, skabe lys, lyde (bankelyde), lugte, berøringer mv. I Håbets Cirkel benytter vi bl.a. et bord til at kommunikere med. Åndeteamet infiltrerer det givne bord via ektoplasma, så de har kontrol over det, og så kan de bevæge bordet. Vi har aftalt en måde at kommunikere via bordet, hvor vi stiller åndeteamet spørgsmål, og de svarer ved at bevæge bordet. F.eks. betyder et vip med bordet “ja”, to vip med bordet “nej”, tre vip “uddyb” mv. For os er bord-kommunikation et middel til at gøre ektoplasma-opbygningen mere og mere anvendelig, således at det bliver stærkt og fyldigt nok til, at de fra åndelig side kan vise sig fuldstændig fysisk foran os og kommunikere med egen stemme. Vores mål i Håbets Cirkel er, at vi kan åbne op for besøg fra andre mennesker i kredsen, så vi gør det muligt at mødes med sine kære afdøde, skytsånder, åndelige hjælpere, åndelige guider mv.
For at alt dette kan lade sig gøre, har en fysisk cirkel brug for et såkaldt “fysisk medie”, som er et “helt almindeligt menneske”, om end dette menneske er født med særlige evner. Et fysisk medies organer er frekvensmæssigt mere end blot fysiske i menneskelig forstand (de er af finere karakter frekvensmæssigt). De er født med et særligt DNA, som gør, at ånder har mulighed for at overtage fysiske mediers kroppe og benytte den til at tale igennem og udlede ektoplasma af. Det er ikke muligt at skabe brugbart ektoplasma, hvis en cirkel ikke har et fysisk medie. Mediet er derfor “hjertet” i at skabe bro mellem den fysiske og åndelige verden, og cirkeldeltagerne er “batterierne”. Mediernes særlige DNA gør, at åndeteamet kan gøre brug af det givne medies/menneskes nervesystem og sanseapparat til at bruge mediets krop til kommunikation og bevægelse.
Hvert fysisk medie er unikt i sig selv, da de er født med forskelligt sanseapparat, og det er derfor også en opgave fra åndelig side at finde ud af, hvorledes de bedst muligt benytter et fysisk medie i samspil med resten af gruppen i den givne fysiske cirkel. I Håbets Cirkel har vi to fysiske medier. Den ene er Thorbjørn, og den anden er Emily. Thorbjørns krop (organer, sanseapparat, nervesystem mv.) kan bl.a. benyttes til, at vores åndeteam kan tale igennem hans taleorganer. Det sker ved, at Thorbjørn sættes i den trancetilstand, hvor åndeteamet bedst muligt kan arbejde med ham, og i denne tilstand kan de tale gennem ham som medie med deres egen stemme. Det er både kvinder, mænd, børn og gamle. Vi har herved en helt almindelig samtale med vores åndeteam og de afdøde, som er på besøg (f.eks. vores forældre). Dette slider på mediets krop, og vi arbejder derfor på at få opbygget “den uafhængige stemme”, hvor åndeteamet skaber en fysisk stemmeboks af ektoplasma, som de placerer et sted i seancerummet, og som de kan benytte til at tale igennem med deres egen stemme. Emily som fysisk medie benyttes bl.a. som skrive-medie, hvor især ånden Anna Melloni Rasmussen skriver til os på et fysisk computer tastatur ved at benytte Emilys fingre. Vores åndeteam arbejder meget intelligent, og de kommunikerer til os samtidig via de to medier, imens de opbygger ektoplasma skikkelser / fænomener i seancerummet. Vi opnår meget viden, læringer og nye indsigter – og vi har mange spørgsmål til åndeteamet, ligesom de udvikler sig i takt med, at vi har seancer.
Eftersom vi har en mission sammen med ånden Anna Melloni Rasmussen, har vi som sagt valgt i august måned 2024 at etablere en ny kreds til, som vi, som sagt, kalder “Annas Kreds”. Du kan læse mere herom i afsnittet om “Formålet med bloggen”. Denne kreds er også en fysisk cirkel, idet Anna kommunikerer fysisk med os, hvilket, vi alle i kredsen kan se, sker fysisk. Vi stiller Anna spørgsmål, og Anna svarer os skriftligt.
Fællesnævneren for Håbets Cirkel og Annas Kreds er, at de begge er fysiske cirkler, og de er med til at udvikle det fysiske medieskab, herunder måden hvorpå den fysiske kontakt sker. Forskellen er, at Håbets Cirkel foregår i fuldstændig mørke hjemme hos Christina, og Annas Kreds foregår i lyset hjemme hos Emily. Forskellen beror som sagt på, at vi i Håbets Cirkel har fokus på at skabe fysiske åndematerialisationerne og den uafhængige stemme, som vi vil udvikle til også kan skabes i mere og mere lys. Yderligere benyttes et dobbeltkabinet til de to medier i Håbets Cirkel, og Emily sidder på nuværende tidspunkt uden kabinet, og blot i sin sofa, når Anna skriver via hende.
Et kabinet er et aflukket rum, hvori mediet sidder under seancerne, hvilket skærmer mediet for lys, lyd og andet bevægelsesstøj fra resten af seancerummet, hvilket kan forstyrre mediets trancetilstand. Det er samtidig et sikkert arbejdsrum for ånderne. Dvs, at det er et mindre rum i selve seancerummet, og dets størrelse gør, at ektoplasma-opbygningen ikke behøves at starte i det store seancerum, men kan starte i kabinettet, inden det breder sig ud i resten af rummet. Det kan også sagtens være en kombination heraf. Kabinettet er herved med til at lette ektoplasmaets opbygning, og det er som en ekstra sikkerhedsforanstaltning imod pludseligt lys, hvilket bl.a. reducerer eller ødelægger opbygningen. Et kabinet kan minde lidt om de små skilderhuse, som garderne står i ved Amalienborg, og det er som oftest lavet af almineligt systof. Vi har selv syet vores dobbeltkabinet med en oval overdækket form, fordi det er med til at give det bedste resultat energimæssigt.
Grunden til, at vi sidder i mørke i Håbets Cirkel er, at et seancerum alt andet lige er et form for mørkekammer – ligesom man i gamle dage benyttede ved billedfremkaldelse. Mørke samler, og lys spreder. Og for at ektoplasmaen kan opbygges, skal det have lov til at spire i mørke, indtil de fra åndelig side har hærdet det nok (udviklet det) til at kunne tåle lys, som er nogle voldsomme frekvenser. Vi er ikke nået dertil endnu, men har i flere år arbejdet i mindre rødt lys, idet det røde lys’ frekvenser ikke er så “hårde” for ektoplasma-opbygningen. Yderligere udvikler åndeteamet også ektoplasmaet til at kunne være på mennesker, så vi – når tid er – kan give vores kære afdøde et kram. Vi kan mærke ektoplasma-opbygningen på vores kroppe, da det er nødvendigt, at ektoplasmaet kan forenes med menneskelige kroppe, uden at det tager skade. Alle i den fysiske cirkel bidrager til ektoplasma-produktionen, og vi kan bl.a. mærke, at det løber ud af vores øjne og ører.
Det kræver derfor et helt særlig setup at arbejde i en fysisk cirkel. Fra åndelig side er der en del forberedelse op til cirkelaftenerne med deltagelse af mange ånder. Derfor er det vigtigt, at vi fra jordisk side er stabile i forhold til mødepligt, deltagernes engagement og opbygning/vedligeholdelse af seancerum. Der er også en forudsætning, at – hvis man vil arbejde ligesom, vi gør i Håbets Cirkel, at:
– kunne mørklægge et seancerum fuldstændigt,
– gøre brug af et kabinet (hvis det passer til den givne fysiske cirkel, idet hver cirkel udvikler sig forskelligt med forskellige behov),
– den rette sammensætning af cirkeldeltagere med god harmoni og kemi,
– placering af stole i en halvmåne, som forbinder kabinettet i en cirkel, da det giver de bedste energimæssige forudsætninger til ektoplasma-produktionen,
– rødt lys til udviklingen af ektoplasmaet mod mere lys,
– musik, da sanges og musiks frekvenser er med til at højne energien, som skal benytte til fremstilling af ektoplasma (når vi synger sange, vi kan lide, og lytter til musik, som vi holder af, så forstærkes energiudstrålingen/-tilførelsen fra menneskets krop),
– optageudstyr til dokumentation og læring,
– kommunikationsredskaber, såsom bord, skriveredskaber, stavebræt, tragter (lydforstærkende, når ånderne taler til os) mv.
Hvis du er medlem af trossamfundet, kan du via vores Medlemssider finde køreplaner for, hvorledes du kommer godt i gang med fysisk medieskab i en fysisk cirkel. Du kan også på Medlemssiderne lytte til ånden Walters trancetale igennem vores formand, Jens Johansen, som også er fysisk medie. Walter er (som nævnt i andre afsnit) cirkellederen for det team af ånder, vi samarbejder med i Håbets Cirkel.
I dokumentaren “Spiritisterne”, som du kan se her: Spiritisterne: Sæson 1 | Se online her | DRTV – er der optagelser af, hvorledes vi arbejder i Håbets Cirkel fra den gang, hvor seancerne foregik i mediet Jens Johansens private hjem med Jens som fysisk medie. Yderligere er der optagelser af, hvorledes Walter taler igennem Jens via trancetale.
Det er en enestående oplevelse at overvære, hvordan en helt anden personlighed benytter et medies krop. Alle hører vedkommende udtrykke sig på en måde, der var specifik for netop ham/hende, da de levede på jord. På vores hjemmeside her har vi lydoptagelser med Walters åndestemme i slutningen af podcast-afsnittene 5, 6 og 7. Walter holder her trancetale for de nyudnævnte Spiritismens Formidlere via Jens Johansens taleorganer, som overtages/benyttes af Walter.
Det er helt særligt og enestående at samarbejde med ånder i en fysisk cirkel og mærke al den glæde, kærlighed, oprigtighed og lys, som ånderne kommer med. Deres rene og fine åndelige frekvenser smitter af på os cirkel-deltagere, og vi føler os helt opløftet og beriget. Deres positive indvirkning og åndelige personligheder er også med til at udvikle os som mennesker, fordi de kommer og bidrager med så meget godt. Det er derfor også altafgørende, at man ved hver seancestart beder en bøn om at arbejde i lyset, sammen med lyse ånder og i beskyttelse. Hver seance afsluttes også med en bøn for at adskille vores to verdener igen (den åndelige og jordiske). Du kan se eksempler på indgangs- og udgangsbøn i de førnævnte køreplaner på Medlemssiderne. At kunne fungere som gruppe i en fysisk cirkel er en disciplin for sig, og det kan tage tid at finde de rette cirkeldeltagere, hvor harmonien og samarbejdet fungerer. Harmonien er beskyttelsen, og den er derfor meget vigtig. Yderligere kræver det en god situationsfornemmelse for cirklens energi-arbejde og samarbejdet med det givne åndeteam for at kunne mestre disciplinen.
Hvis du også kunne tænke dig at blive en del af en eksisterende fysisk cirkel eller starte en ny sammen med ligesindede, så skriv et opslag herom i Facebook-gruppen “Find fysisk, mental eller healing cirkel”.
I den fysiske cirkel, Håbets Cirkel, skrev ånden Anna følgende igennem det fysiske medie, Emily, den 5. juni 2024:
“Jeg vil gerne fortælle om etik. Det er et tema, jeg arbejder på lige nu. Jeg arbejder på etik gennem forskellige mennesker. Jeg sætter dem i forskellige situationer, så de kan hjælpe med at forbedre etik på jorden. Vi arbejder gennem mennesker, for det er et vigtigt emne. Det er vigtigt, at vi fokuserer på det.”
Christina (jordisk cirkelleder) spørger Anna: “Hvordan gør du dette i praksis, Anna, mht. at arbejde med etik med os mennesker?
Anna: “Vi skaber etiske dilemmaer omkring mennesker, så de bliver nødt til at løse dem, og så de kan gøre andre opmærksom på, når de opfører sig uetisk – for så kan vi fremme etik i verden. Vi hjælper mennesker med, at de skal påpege, når der sker noget uetisk. Der er nogle mennesker, som vi arbejder sammen med. Det er de mennesker, der påpeger det uetiske. Det er et stort projekt. Vi har mange projekter, men etik er et af mine fokusområder.”
Christina: “Hvordan forklarer du, hvad etik er, Anna?”
Anna: “Etik – det handler om, at man behandler andre ordentligt. Det handler om, at man altid gør sit bedste, og at man altid gør sig umage. Det handler om at gøre godt i verden. Det handler om at stå op for andre, der ikke kan stå op for sig selv – at man er deres stemme, når de ikke selv har en stemme. At man er god og gør godt. Gør verden til det bedste sted.”
En jordisk cirkeldeltager spørger Anna: “Hvor langt man skal gå for andre?”
Anna: “Man skal gå langt, for man må altid tro på det bedste i andre. Man må tro, at ingen har en dårlig intention, men man må ikke miste sig selv i arbejdet. Det fortæller vi også til de mennesker, vi arbejder med, at de skal gå langt, men det må ikke ødelægge dem. Man skal gå så langt, som man magter. Det skal ikke ødelægge én. Man skal have sig selv med i hele processen, men vi har pligt til at hjælpe andre, selvom de har såret én og misbrugt én. Men kun DU kan sætte en personlig grænse for, hvornår du ikke vil mere, og den må du være tro imod.
En cirkeldeltager spørger Anna: “Hvornår bliver hjælpen et overgreb imod den, som ikke vil modtage hjælp således, at man kommer til at blande sig i deres egen frie vilje?”.
Anna svarer: “Vi skal altid gøre, hvad vi kan for at hjælpe – for det er etik. Men, der er nogen, vi ikke kan hjælpe eller som ikke vil hjælpes. Man skal ikke adskille sig fra dem med mindre, at de/omstændighederne er ødelæggende for én – for man skal huske sig selv og sin familie i processen og de pårørende, man har i sit liv. Dem, som ser ud til, at de ikke kan hjælpes, de har stadig brug for støtte. Hvis man overhoved magter det, må man bruge sine evner til fortsat at hjælpe dem eller støtte dem eller bare være der for dem.”
En cirkeldeltager spørger: “Hvornår er nok, nok?”
Anna svarer: “Det er nok, når det ødelægger én. Det kan kun du selv mærke efter, fordi vi alle har personlige grænser. Godhed er ikke et overgreb. Godhed er godhed.”
Christina spørger: “”Hvordan foregår jeres arbejde, Anna, med mennesker mht. disse dilemmaer?”
Anna svarer: “Der er mange ting, der ikke sker tilfældigt. Vi sætter disse mennesker i forskellige situationer. Ånderne sætter disse mennesker i forskellige situationer, og så hjælper vi disse mennesker med at løse udfordringen og påpege det uetiske.”
I Annas Kreds skrev ånden Anna følgende igennem det fysiske medie, Emily, den 4. september 2024 efter, at vi i kredsen spurgte Anna, om hun har et indlæg til sin blog:
“Ja, det handler om mildhed og godhed i dag. Det er vigtigt, at menneskeheden – mennesker – behandler sig selv med mildhed. Vi lever i en tid med psykiske diagnoser, mistrivsel og stress, og i det er det vigtigt, at man beriger sig selv med mildhed og godhed, så man ikke forværrer sin tilstand.
Jeg vil gerne tilføje, at mennesker er som blomster. Tag en rose for eksempel. Den består af mange forskellige blade, og hver gang man er hård ved sig selv, fjernes et blad, og til sidst er der ikke andet end stilken tilbage, hvis man bliver ved. Hver gang man slår sig selv i hovedet, fjernes et blad. Bladene er som beskyttelse af ens indre kerne, altså stilken. Og hvis man hele tiden slår sig selv i hovedet og skælder sig selv ud, så mister man til sidst sig selv.
Derfor vil jeg gerne minde om, at man behandler sig selv med godhed og overbærenhed, og at man er bedre til at passe på sig selv og sin indre kerne, så ens stilk ikke knækker og dør.
Tornene på rosen er ens forsvarsværk, og det skal også forblive intakt, så man kan stå imod livets kriser. Dette er mit budskab i dag. Tak.”
I Annas Kreds skrev ånden Anna følgende igennem det fysiske medie, Emily, den 18. september 2024 efter, at vi i kredsen spurgte Anna, om hun har et indlæg til sin blog:
“Jeg vil gerne oplyse mennesket om efterårets kommen til Jorden og betydningen heraf. Efteråret kan være en uelsket årstid, fordi den er kold og mørk og regnfuld og stormende og ruskende og ødelæggende. Huse kan blive ødelagt i storme eller i regnskyl og oversvømmelser, som vi lige nu ser over hele Europa. Mange må flygte fra deres hjem eller se det blive oversvømmet. Mange huse kollapser i storme. Man må samle sig indenfor under tæpper og med varme drikke foran ild. Man må trænge ind for at flygte fra kulden og stormen. Man må søge ind i sin seng, når kulden trænger sig på. Men vi må huske, at der altid findes gode og smukke ting ved alt. Så, når man ikke ser det gode i noget, så må man alligevel spørge sig selv: Hvad er det gode og brugbare ved dette?
Efteråret er naturens og træers og planters muligheder for at skifte ham. Det er en mulighed for at forny sig og komme af med det gamle. Det er en invitation til at forny sig og mærke vestenvindens forfriskende prusten i sit hår. Så – hvad kan du bruge efteråret til?
Hvad kan du få ud af dette efterår?
Hvordan kan du forny dig selv, som træerne lige nu fornyr sig selv med nye farver og nye blade?
Det spørger jeg dig om. I stedet for at se efteråret som noget koldt og mørkt, inviterer jeg dig nu til at vende efteråret til årets bedste årstid.”
Christina (kredsleder) kommenterer Annas skrevne tekst og stiller Anna et dertil hørende spørgsmål:
“Det er meget relevant, at du netop viderebringer dette budskab til os i en tid, hvor vi går efteråret i mødet, hvilket alt andet lige påvirker mange menneskers sind og gøren – og også i en tid, hvor vi taler om “regenerativ ledelse”. Hermed menes, at vi leder (såsom selvledelse og organisatorisk ledelse) i overensstemmelse med årstidens cyklus og energi. Kan du kommentere på dette, Anna?
Anna svarer følgende:
“Efteråret er høstens tid. Her høster vi frugten af alt dét, vi har arbejdet på hele året. Til vinter går vi i hi. Her skal vi lade op og gøre klar til høstesæson. Nogen tager på ferie. Nogen sover mere, fordi det er koldt, og man trækker ind. Nogle bliver vinterdeprimerede og trækker sig fra andre mennesker. Vi lader alle op på forskellige måder, og det handler om at finde den individuelle metode, der passer bedst for den enkelte. Ligesom at den enkelte må finde sin egen måde at forny sig selv på til efteråret.
Høsten handler om skabelsen og fornyelsen og kulminationen på det, vi har arbejdet på hele året, før man går i hi til vinter. Til forår planter man forskellige ideer og springer ud sammen med blomsterne. Man sår sine ideer og planer for den kommende tid. Og til sommer blomstrer man. Man er i fuld vigør sammen med bierne og insekterne, der arbejder på sin honning. Blomsterne er sprunget ud. Der er grønt på træerne. Man mærker en fornyet energi fra solens kraft og varme, der gør, at man arbejder hen mod kulminationen, der inviterer til fornyelse og opstandelse i efteråret.
Regenerativ ledelse er et meget vigtigt emne, som vi kommer til at tale om og bruge. Det er kommet for at blive. Tak for at bringe det op.”
I Annas Kreds skrev ånden Anna følgende igennem det fysiske medie, Emily, den 2. oktober 2024:
“Dette blogindlæg handler om konflikter i nære relationer. Vi må nogle gange have nogle konflikter, da disse er forløsende og afgørende for fremdrift i samfundet. Hvis vi aldrig har konflikter, så kommer verden i stilstand. Så, vi må omfavne disse konflikter med sindsro og kærlighed.
Det er nogle gange sådan, at der opstår forskellige situationer og spændinger mellem mennesker, men hvis man oplever dette i sine venskaber, så vil man også vide, hvem der er de rigtige venner.
For kan disse venskaber tåle, at man har en konflikt eller konfrontation, og kan man komme ud på den anden side, så ved man, at det er en ægte ven, man står med, fordi man vil være i et stærkt og solidt venskab. DISSE VENNER ER VÆRD AT BEVARE.
Konflikter giver os mulighed for at se ting fra andre perspektiver. Det inviterer mennesker til at stille sig over i andres sko og se tingene fra deres side.
Konflikter skaber forståelse for andre mennesker og deres holdninger og meninger. Ingen mennesker i denne verden er ens, så derfor må vi have konflikterne til at åbne for verdens mangfoldige perspektiver.
Vi må ikke se konflikter og spændinger som noget negativt. Det er en invitation til at forstå og til at udvikle sin evne til at være et rummeligt og forstående menneske.
Dette gælder ikke for dem involveret i verdenskonflikterne, for de vil slet ikke være i stand til dette.“
I Annas Kreds aftaler vi med Anna hvilke sange, vi skal benytte som en del af kredsarbejdet. Sange er med til at skabe den rette stemning og er energigivende, hvilket Anna skal benytte til at udføre sin automatskrift (og tranceskrift) igennem Emily som medie. Til vores seance den 2. oktober 2024 skrev vi sammen med Anna om, at hun gerne vil have tilføjet flere sange til den playliste, som vi benytter til seancearbejdet.
Anna kan godt lide sangen ”Kald det kærlighed”, og hun vil gerne have tilføjet flere versioner af denne sang til playlisten. Anna forklarer os hvorfor netop denne sang, idet hun skriver følgende til os (den 2. oktober 2024):
“Jeg kan godt lide sangen, for den handler om intens og ærlig kærlighed mellem mennesker. Det handler om, at man viser sin ømhed og sin indre lyst for et andet menneske.
Kærligheden er det største af alt. Det er det største, vi har. Og når der opstår kærlighed mellem mennesker, er det ufattelig glædeligt og smukt.
Derfor vil jeg gerne have den med, for den har et inderligt og dybt budskab.
Det må vi huske på. Alle sange vælges, fordi de har en speciel funktion eller et særligt budskab.”
Lørdag, den 2. november 2024 gennemførte Annas Kreds for første gang en offentlig demonstration i Spiritismens Trossamfund, som en del af “Akademiet for åndelig læring og udvikling” i det fysiske medieskab.
Kredsens deltagere var, foruden det faste åndelige team, alle deltagerne i dette års akademi. Det vil sige, at vi i alt deltog ca. 20 personer. Vi havde to af medlemmerne af Annas Kreds med digitalt (Bent og Peter) fra hver sin del af Danmark.
Anna skrev mange budskaber til os – bl.a. om: Hvad man skal være opmærksom på, når man driver en kreds – og Anna havde også gode råd til nye medier. Anna skrev ligeledes om områder inden for det fysiske medieskab og om etik. Vi spurgte Anna, om hun via vores medie Emily også vil skrive et indlæg til hendes blog. Det ville Anna gerne, og hun skrev følgende:
“Jeg vil fortælle om det cirkulære. Alt i denne verden er forbundet og interconnected. Dette skal vi huske på, når vi begår os i verden. Alt, hvad vi gør, sætter sine spor og fodaftryk i denne verden. Derfor er det vigtigt, at du husker på, at alt, hvad du gør, sætter spor og har betydning for verden.
Det er vigtigt, at du går ud i verden og er den bedste version af dig selv, så du kan hjælpe med at sætte et positivt aftryk på verden. Vi har alle gode og dårlige dage, naturligvis. Men overordnet set i dit liv må du spørge dig selv: Er jeg lige nu den bedste udgave af mig selv, for jeg påvirker andre mennesker?
Vi har alle et ansvar for at bidrage til verden og til Moder Jord. Vi hjælper nogle gange andre mennesker. Det kan være, at du har en forælder, der kræver ekstra omsorg og hjælp, og som du skal være der for. Det kan være, at du har en kollega, der ikke er lige så god til sit arbejde som du, og at du må yde ekstra hjælp. Det kan være, du har en ven, der er nede eller som er syg, og som har brug for meget praktisk hjælp i en periode.
Så kan man føle, at man giver og giver og giver, og intet får igen. Men du kan ikke kræve at få det, du har givet, tilbage fra den samme person. Vi giver alle sammen noget ud i denne verden til bestemte personer. Og det kommer tilbage til dig igen. Det kommer tilbage til dig i tusindtal, men du må huske, at det ikke er sikkert, at det lige kommer tilbage fra den person, du har ydet ekstra meget hjælp til.
Men alt er forbundet, og derfor skal det nok komme tilbage til dig igen på et senere tidspunkt. Det kan være, der går flere år, før det, du gav, kommer tilbage. Og derfor må vi hver dag gå ud i verden og forsøge at være den bedste version af os selv fremfor at være sur på nogen eller noget.
Tak for det.”
